torsdag den 5. august 2010

Oversigts-kort.

Hjarbæk fjord camping har fået udstykket et grundstykke på en bakke til campingplads område. En landskabsarkitekt har lavet pladsoversigt og en terræn-plan der beskriver den planering der skal foretages før området kan tages i brug.

Problemstilling: De eksisterende campister vil ikke booke de nye pladser, da den stejle bakke afskrækker dem og de ikke kan forestille sig hvordan de skal få deres campingvogn der op.

Løsning:

Ud fra pladsoversigten og højdekortet der beskriver de terrænforskelle der vil blive udarbejdet laves et oversigtskort der beskriver området efter den kommende behandling. Derudover vil jeg tegne campingvogne placeret ud fra landskabsarkitektens pladsoversigt og som prikken over i'et vil jeg tilføje campister og den hygge jeg oplevede under min inspektion af pladsen. Slut resultatet vil blive et oversigtskort der skal trykkes på en a2 plakat til campinplads, ligeledes skal kortet på deres hjemmeside.

Her er skitsen jeg tegnede og fik godkendt under mit besøg på Hjarbæk Fjord camping.



Herefter tilføjede jeg campingvogne, campister og diverse detaljer som parkerede biler mm.



Herefter farvelagde jeg billedet i photoshop, tilføjede deres logo og satte illustrationen op til tryk på en plakat i a2 format:



Feedback fra Hjarbæk fjord camping:

Hej Benny
Jeg har modtaget cd og faktura tak for det.
Det er rigtig flot, hold da op – du er bare dygtig….
Ja vi tror på, at plakaten vil skabe opmærksomhed på området
Tak for et godt samarbejde, jeg vil anbefale dig til andre, der kunne have brug for en kreativ samarbejspartner.
Venlig hilsen Lone

Ingen kommentarer:

Send en kommentar